Bopæl
Hvis I som forældre er enige om det, kan I aftale delt bopæl.
Ved delt bopæl er I fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns dagligdag. Den ene forælder kan f.eks. ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.
I behøver ikke have en deleordning eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser.
Jeres aftale kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig. I kan altså lave aftale om delt bopæl uden at tage kontakt til myndigheder.
Vi kan vejlede dig nærmere om fordele og ulemper ved aftale om delt bopæl.
Forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, hvor barnet skal have bopæl.
Barnet har bopæl hos den forælder, hvor barnet opholder sig mest. Selv om barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, kan barnet kun have bopæl (eller adresse) ét sted. Den forælder, som barnet ikke har adresse hos, er samværsforælder. Der kan først fastsættes et samvær, når bopælen er fastlagt.
Hvad betyder det, at være bopælsforælder?
- Barnet har adresse hos bopælsforælderen
- Bopælsforælderen kan søge om børnetilskud som enlig forsørger
- Bopælsforælderen modtager børnebidrag fra samværsforælderen, med mindre samværsforælderen opfylder forsørgelsespligten på anden måde
- Bopælsforælderen kan beslutte, hvor i landet barnet skal bo – bemærk at flytning til udlandet, samt Grønland og Færøerne, kræver enighed
Bopælsforælderen kan også træffe en række andre, overordnede beslutninger om barnets dagligdag. Blandt de vigtigste er:
- Valg af daginstitution og SFO
- Om barnet skal deltage i samtaler hos skolepsykolog
- Barnets deltagelse i skilsmissegrupper (børnegrupper) eller lignende
Selv om bopælsforælderen kan træffe disse beslutninger alene, vil det oftest være en god idé først at drøfte sagen med den anden forælder.
Barnet skal opholde sig hos bopælsforælderen minimum halvdelen af tiden. I modsat fald kan kommunen i henhold til CPR-lovgivningen ændre barnets registrerede adresse, så barnet har adresse dér hvor barnet opholder sig mest.
I modsætning til de nævnte eksempler, kræver bl.a. følgende beslutninger enighed ved fælles forældremyndighed:
- Skolevalg og skoleskifte
- Behandling hos psykolog eller lignende
- Særlig støtte til barnet i kommunalt regi
- Udredning af barnet
Den svære periode omkring bruddet – hvad med barnets bopæl?
Når det er besluttet, at I ikke længere skal bo sammen, kan det være rigtig svært at vide, hvordan du bedst skal forholde dig. Midt i en krisesituation skal der tages stilling til vigtige spørgsmål om bopæl, samvær og økonomi. Skal du tage barnet med, når du flytter? Skal du lade være med at flytte, indtil bopælsspørgsmålet er afklaret? Kan myndighederne hjælpe med at fastsætte samværet, hvis I begge insisterer på at være bopælsforælder?
Hvis I er uenige, er det vigtigt, at I søger råd og vejledning hurtigst muligt, da manglende kendskab til reglerne kan føre til uhensigtsmæssige aftaler og give en dårlig start på et fremtidigt forældresamarbejde. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at samarbejdschikane i opbrudsperioden kan blive tillagt vægt, når der senere skal træffes afgørelse i sagen.
Vi har et indgående kendskab til hvordan de svære opbrudsperioder håndteres, og kan hjælpe dig til at træffe velovervejede beslutninger, når det brænder på. Vores erfaring er, at jeres aftaler her og nu kan få betydning lang tid fremover, og derfor er det ekstra vigtigt, at I tænker alle forhold igennem fra start for at få den bedst tænkelige løsning for barnet.
Flytning skal varsles
Hvis du som bopælsforælder vil flytte med din barn, skal du varsle den anden forælder 6 uger før flytning. Reglen om varsling har baggrund i, at den anden forælder skal have mulighed for at få myndighedernes hjælp til ændring af bopæl og samvær, hvis flytningen vil betyde, at jeres nuværende ordning ikke kan fortsætte.
Samværsforælderen har den samme pligt til at varsle flytning.
Siden skilsmissen for 3 år siden, har Erik på 12 år boet hos mor, og haft samvær med far i en 5/9-ordning. De har begge boet i Helsingør, og så tæt på hinanden, at Erik nemt selv har kunnet cykle mellem de to hjem. Nu har mor fået nyt arbejde i Odense, og varsler i maj måned flytning om 6 uger, umiddelbart efter skoleferiens start. Hun oplyser, at hun har lejet en lejlighed i udkanten af Odense, og at hun sammen med Erik har besøgt den lokale skole, der ligger meget tæt på lejeboligen. Hun skal starte i den nye stilling den 1. august.
Erik har sagt til far, at han er ked af at skulle flytte, da han vil savne far, sin skole og fodboldkammeraterne. Til mor har Erik sagt, at han på den ene side gerne vil flytte, men på den anden side gerne vil blive i Helsingør.
Far søger Familieretshuset om ændring af Eriks bopæl, da han mener, at det er bedst for Erik at kunne blive i Helsingør i det miljø, han er vokset op i, samt blive ved med at gå i samme skole. Far søger også om, at Familieretshuset træffer midlertidig afgørelse om, at Erik skal have bopæl hos ham, mens bopælssagen behandles i retten.
Efter et møde med forældrene træffer Familieretshuset afgørelse om, at Erik midlertidigt skal have bopæl hos far, mens bopælssagen behandles. Dette betyder, at Erik efter skoleferien fortsat møder op i sin gamle klasse, og at det først er når retten har truffet afgørelse, at Erik eventuelt flytter med sin mor til Odense.
Retten skal træffe afgørelse efter en samlet vurdering af, hvad der er bedst for Erik. Eriks perspektiv skal belyses, ved at en børnesagkyndig taler med Erik. Se nærmere nedenfor om behandlingen i retten, og hvad retten lægger vægt på.
Sagens behandling i Familieretshuset
Er I uenige om hvor jeres barn skal bo, skal I først til et møde i Familieretshuset. Familieretshuset kan dog ikke træffe endelig afgørelse om barnets bopæl. Sagen fortsætter derfor i familieretten, hvis I ikke kan blive enige og én af jer ønsker rettens afgørelse.
Vi kan hjælpe dig, når sagen behandles i Familieretshuset. Nogle mener, at det er konfliktoptrappende at have en advokat med til mødet i Familieretshuset og foretrækker derfor at møde alene, eller med en bisidder. Det er vores erfaring, at det kan være en god hjælp at have advokaten med til mødet, da det kan være svært selv at beholde overblikket, når meget står på spil. Hvis du synes det er svært at skulle mødes direkte med den anden part, kan det give tryghed at have advokaten med på sidelinjen. Vi har bred erfaring fra mange andre lignende sager, og kan derfor på dine vegne komme med relevante forslag til løsning af sagen. Alternativt kan vi blot tage en snak med dig inden mødet, hvis du har behov for at blive ”klædt på” til det, der skal ske i Familieretshuset.
Hvis bopælssagen skal behandles i retten
Bliver bopælssagen indbragt for retten, kan vi møde som din advokat både i byretten og landsretten.
Det kan være, at du opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces til retssagen. Det betyder, at staten betaler din advokat. Du vælger selv, hvilken advokat som skal repræsentere dig. Hvis din sag bliver anket af modparten, kan dit forsikringsselskab typisk dække advokatudgiften i landsretten. Vi søger om mulighederne for fri proces og/eller retshjælpsdækning for dig.
Hvad lægger retten vægt på?
Retten skal træffe afgørelsen ud fra, hvad som er bedst for barnet. Det vil normalt være at bo hos den forælder, der har været den primære omsorgsperson. I mange tilfælde er begge forældre gode omsorgspersoner og barnet er tæt og trygt knyttet til begge. I så fald må det undersøges nærmere, hvilken løsning som er bedst for jeres barn.
Retten kan også lægge vægt på, hvem der er bedst i stand til at samarbejde om barnet, herunder hvem af jer der er bedst i stand til at sikre barnet en god kontakt til den anden forælder.
I en flyttesituation kan retten også lægge vægt på, hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte institution eller skole.
Barnet skal høres i en sag om bopæl, og der skal lægges vægt på barnets mening. Det betyder ikke, at det er barnet, der bestemmer. Normalt vil der dog blive lagt stor vægt på et ældre barns holdning. Der afholdes normalt en samtale med et barn fra ca. 7-årsalderen, afhængig af barnets modenhed. Hvis der ikke afholdes samtale, skal barnets synspunkter belyses på anden måde.
Erik på 12 år, vil i forbindelse med retssagen skulle tale med en børnesagkyndig psykolog. Den børnesagkyndiges opgave er at være Eriks ”budbringer”. Den børnesagkyndige vil gennem samtalen blandt andet forsøge at finde ud af, hvem af forældrene der kender Erik bedst og hvem af forældrene han er mest knyttet til.
Samvær
Jeres barn har ret til kontakt til begge sine forældre. I har et fælles ansvar for, at barnet har en god kontakt til jer begge.
Vi er specialiserede i samværssager og kan yde juridisk bistand, hvis du har spørgsmål om samvær eller problemer i en samværssag. Vi har kontor i København, men kan også hjælpe dig, som bor i en anden del af landet.
Hvis I ikke er enige om samværet
Familieretshuset er den instans du skal kontakte, hvis I forældre ikke er enige om samvær. Her skal din sag oplyses gennem møde med jer, og måske vil Familieretshuset også indsamle oplysninger om dit barn og eventuelt også om jer forældre. Det kan f.eks. være udtalelser fra daginstitution eller skole eller fra kommunen, hvis de er kender til jeres familie.
De komplekse sager skal afgøres af familieretten, der er en del af domstolene, mens lettere sager afgøres i Familieretshuset.
Du er måske i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt – eller en god idé – at møde med en advokat til et møde om samvær.
Hos Familieretsadvokaterne har vi stor erfaring med at hjælpe med indgåelse af samværsaftaler, og ved hvilke forhold det er særligt vigtigt at være opmærksom på. Vi kan hjælpe dig på forskellige måder – enten ved at ”klæde dig på” til mødet, eller ved at deltage i mødet i Familieretshuset sammen med dig.
Ved fastsættelse af samvær skal Familieretshuset eller familieretten foretage en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for jeres barn.
Barnets holdning – eller barnets perspektiv – skal altid belyses, for at kunne finde ud af, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset vil normalt altid invitere dit barn til en børnesamtale, hvis dit barn er nået til skolealderen. Her kan du læse mere om Familieretshusets samtale med dit barn:
https://familieretshuset.dk/forloeb-og-tilbud/forloeb-og-tilbud/boernesamtalen
Hvilke forhold lægges der særlig vægt på ved samværsafgørelsen?
Når Familieretshuset eller familieretten skal beslutte samværets omfang vil de normalt kigge på følgende forhold:
- Barnets alder
- Barnets ønsker til samværet
- Hensynet til, at barnets dagligdag kan hænge sammen
- Barnets hidtidige kontakt til samværsforælderen
- Jeres evne til at samarbejde
- Afstanden mellem jeres bopæle
- Andre praktiske forhold, herunder jeres respektive arbejdsforhold
- Samværsforælderens personlige forhold
For de helt små børn gør særlige forhold sig gældende, og en samværsordning skal tage højde for, at barnet tilknytning til en primær omsorgsperson dannes.
Samværschikane
Børn har ret til kontakt med begge forældre. Det siger loven – og det siger domstolene også.
Det er dog desværre også et faktum, at det kan være rigtig svært at samarbejde, når I som forældre opfatter virkeligheden på hver jeres måde, og opfatter barnet og barnets behov på hver jeres måde. Samværsreglerne er udformet for at kunne forebygge og modvirke samværschikane (eller samarbejdschikane). Du kan f.eks. søge om kontaktbevarende samvær i Familieretshuset, hvis kontakten til dit barn pludselig bliver brudt. Familieretshuset skal behandle sagen meget hurtigt. Og hvis du har en samværsaftale, der ikke bliver overholdt, har du normalt ret til automatisk erstatningssamvær.
Desværre kommer mange børn stadigvæk i klemme på grund af forældrenes dårlige samarbejde, og nogle børn bliver tvunget til at vælge den ene forælder fra. I en del tilfælde handler det om, at den ene forælder udøver chikane – også kaldet forældrefremmedgørelse.
Vi er specialiserede i sager om samvær, blandt andet fordi vi gennem mange år har arbejdet med højkonfliktsager, og ved hvordan vi bedst kan hjælpe dig for at finde løsningsmuligheder og skærme dit barn.
Erstatningssamvær
Hvis et hverdags- eller weekendsamvær aflyses af bopælsforælderen, er der automatisk erstatningssamvær den følgende uge, i det samme omfang og på samme tidspunkter som det aflyste samvær. Samværsforælderen skal straks efter aflysningen give bopælsforælderen besked om, at man ønsker erstatningssamvær. Familieretshuset eller andre myndigheder skal ikke involveres.
Skal du udlevere dit barn til samvær når du er bekymret for forholdene hos samværsforælderen?
Har I en samværsafgørelse eller aftale om samvær, der kan fuldbyrdes, så skal barnet udleveres til samvær i henhold til afgørelsen eller aftalen. Såfremt du har en begrundet frygt for, at barnet vil lide overlast under samværet, har du dog ikke pligt til at udlevere barnet. Du bør handle relevant og hurtigt på de forhold, som giver grundlag til din bekymring. Du bør typisk anmode Familieretshuset om suspension af samværet.
Vi kan vejlede dig nærmere, om hvordan du bør forholde dig.
Sag i familieretten om udlevering til samvær
Som advokater med speciale i samværssager kan vi hjælpe dig, hvis du har brug for bistand i en sag, som behandles i familieretten. Det kan være, hvis du er samværsforælder, og bopælsforælderen uden saglig grund nægter at udlevere barnet til samvær.
Vi kan også hjælpe dig, hvis du som bopælsforælder er blevet indkaldt til familieretten på grund af manglende udlevering af barnet, og hvor den manglende udlevering skyldes en begrundet frygt for, at barnet vil lide overlast under samværet.
Under visse betingelser kan du få fri proces i familieretten. Det betyder i givet fald, at staten betaler advokatens salær. Du kan selv vælge advokat.
Bopælens betydning for børnefamilieydelsen og børnebidrag
Begge forældre har efter loven en pligt til at forsørge barnet. Bopælsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt ved at barnet bor hos denne. Samværsforælderen vil typisk opfylde forsørgelsespligten ved at betale børnebidrag. I kan selv indgå aftaler om børnebidrag. Forældre, der vælger at barnet skal bo lige meget hos begge forældre, aftaler ofte at der ikke skal betales børnebidrag.
Vi kan orientere dig om reglerne og hjælpe dig hvis I selv skal indgå aftale om bidrag, eller I er uenige om bidragspligten. Kontakt os på kontakt@familieretsadvokaterne.dk /33 36 70 44 for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.