Forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, hvor barnet skal have bopæl.
Et barn kan kun have bopæl hos én forælder, selv om barnet opholder sig lige meget hos begge forældre. Den forælder, som barnet ikke har adresse hos, er samværsforælder. Der kan først fastsættes et samvær, når bopælen er fastlagt.
Selv om bopælsforælderen kan træffe disse beslutninger alene, vil det oftest være en god idé først at drøfte sagen med den anden forælder.
Barnet skal opholde sig hos bopælsforælderen minimum halvdelen af tiden. I modsat fald kan kommunen i henhold til CPR-lovgivningen ændre barnets registrerede adresse, så barnet har adresse dér hvor barnet opholder sig mest.
Når I i fællesskab eller én af jer har besluttet, at I ikke længere skal bo sammen, kan det være rigtig svært at vide, hvordan du bedst skal forholde dig. Midt i en krisesituation skal der tages stilling til vigtige spørgsmål om bopæl, samvær og økonomi. Skal du tage barnet med, når du flytter? Skal du lade være med at flytte, indtil bopælsspørgsmålet er afklaret? Kan myndighederne hjælpe med at fastsætte samværet, hvis I begge insisterer på at være bopælsforælder?
Hvis I er uenige, er det vigtigt, at I søger råd og vejledning hurtigst muligt, da manglende kendskab til reglerne kan føre til uhensigtsmæssige aftaler og give en dårlig start på et fremtidigt forældresamarbejde. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at samarbejdschikane i opbrudsperioden kan blive tillagt vægt, når der senere skal træffes afgørelse i sagen.
Vi har et indgående kendskab til hvordan de svære opbrudsperioder håndteres, og kan hjælpe dig til at træffe velovervejede beslutninger når det brænder på. Vores erfaring er, at jeres aftaler her og nu kan få betydning lang tid fremover, og derfor er det ekstra vigtigt at I tænker alle forhold igennem fra start, for at få den bedst tænkelige løsning for barnet.
Hvis du som bopælsforælder vil flytte med din barn, skal du varsle den anden forælder 6 uger før flytning. Reglen om varsling har baggrund i, at den anden forælder skal have mulighed for at få myndighedernes hjælp til ændring af bopæl og samvær.
Samværsforælderen har den samme pligt til at varsle flytning.
Siden skilsmissen for 3 år siden, har Erik på 12 år boet hos mor, og haft samvær med far i en 5/9-ordning. De har begge boet i Helsingør, og så tæt på hinanden, at Erik nemt selv har kunnet cykle mellem de to hjem. Nu har mor fået nyt arbejde i Odense, og varsler i maj måned flytning om 6 uger, umiddelbart efter skoleferiens start. Hun oplyser, at hun har lejet en lejlighed i udkanten af Odense, og at hun sammen med Erik har besøgt den lokale skole, der ligger meget tæt på lejeboligen. Hun skal starte i den nye stilling den 1. august.
Erik har sagt til far, at han er ked af at skulle flytte, da han vil savne far, sin skole og fodboldkammeraterne. Til mor har Erik sagt, at han på den ene side gerne vil flytte, men på den anden side gerne vil blive i Helsingør.
Far søger Statsforvaltningen om ændring af Eriks bopæl, da han mener, at det er bedst for Erik at kunne blive i Helsingør i det miljø, han er vokset op i, samt blive ved med at gå i samme skole. Far søger også om, at Statsforvaltningen træffer midlertidig afgørelse om, at Erik skal have bopæl hos ham mens bopælssagen behandles i retten.
Efter et møde med forældrene træffer Statsforvaltningen afgørelse om, at Erik midlertidigt skal have bopæl hos far, mens bopælssagen behandles. Dette betyder, at Erik efter skoleferien fortsat møder op i sin gamle klasse, og at det først er når retten har truffet afgørelse, at Erik eventuelt flytter med sin mor til Odense.
Retten skal træffe afgørelse efter en samlet vurdering af, hvad der er bedst for Erik. Eriks perspektiv skal belyses, ved at en børnesagkyndig taler med Erik. Se nærmere nedenfor om behandlingen i retten, og hvad retten lægger vægt på.
Er I uenige om, hos hvem af jer barnet skal bo, skal I først til et møde i Familieretshuset. Familieretshuset kan dog ikke træffe endelig afgørelse om barnets bopæl. Sagen fortsætter derfor i retten, hvis I ikke kan blive enige og én af jer ønsker rettens afgørelse.
Vi kan hjælpe dig når sagen behandles i Familieretshuset. Nogle mener, at det er konfliktoptrappende at have en advokat med til mødet i Familieretshuset, og foretrækker derfor at møde alene, eller med en bisidder. Det er vores erfaring, at det kan være en god hjælp at have advokaten med til mødet, da det kan være svært selv at beholde overblikket, når meget står på spil. Hvis du synes det er svært at skulle mødes direkte med den anden part, kan det give tryghed at have advokaten med på sidelinjen. Vi har bred erfaring fra mange andre lignende sager, og kan derfor på dine vegne komme med relevante forslag til løsning af sagen. Alternativt kan vi blot tage en snak med dig inden mødet, hvis du har behov for at blive ”klædt på” til det, der skal ske i Familieretshuset.
Bliver bopælssagen indbragt for retten, kan vi møde som din advokat både i byretten og landsretten, idet vi begge har møderet for landsretten.
Det kan være, at du opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces til retssagen. Det betyder, at staten betaler din advokat. Du vælger selv, hvilken advokat som skal repræsentere dig. Det kan også være, at din forsikring dækker advokatudgiften, da de fleste husstandsforsikringer har en retshjælpsdækning, som dækker bopælssagens behandling i byretten. Vi søger om mulighederne for fri proces og/eller retshjælpsdækning for dig.
Retten skal træffe afgørelsen ud fra, hvad som er bedst for barnet. Det vil normalt være at bo hos den forælder, der har været den primære omsorgsperson. I mange tilfælde er begge forældre gode omsorgspersoner og barnet er tæt og trygt knyttet til begge. I så fald må det undersøges nærmere, hvilken løsning som er bedst for jeres barn.
Retten kan også lægge vægt på, hvem der er bedst i stand til at samarbejde om barnet, herunder hvem af jer der er bedst i stand til at sikre barnet en god kontakt til den anden forælder.
I en flyttesituation vil det kunne lægges vægt på, hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte institution eller skole.
Barnet skal høres i en sag om bopæl, og det skal lægges vægt på barnets mening. Det betyder ikke, at det er barnet, der bestemmer. Normalt vil der dog blive lagt stor vægt på et ældre barns holdning. Der afholdes normalt en samtale med et barn fra ca. 7-årsalderen, afhængig af barnets modenhed. Hvis der ikke afholdes samtale, skal barnets synspunkter belyses på anden måde.
Erik på 12 år, vil i forbindelse med retssagen skulle tale med en børnesagkyndig psykolog. Den børnesagkyndiges opgave er at være Eriks ”budbringer”. Den børnesagkyndige vil gennem samtalen blandt andet forsøge at finde ud af, hvem af forældrene der kender Erik bedst og hvem af forældrene han er mest knyttet til.
Det er bopælsforælderen, der modtager børnefamilieydelsen. En bopælsforælder, der er enlig, kan også søge børnetilskud hos kommunen.
Begge forældre har efter loven en pligt til at forsørge barnet. Bopælsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt ved at barnet bor hos denne. Samværsforælderen vil typisk opfylde forsørgelsespligten ved at betale børnebidrag. I kan selv indgå aftaler om børnebidrag. Forældre, der vælger at barnet skal bo lige meget hos begge forældre, aftaler ofte at der ikke skal betales børnebidrag.
Vi kan orientere dig om reglerne og hjælpe dig hvis I selv skal indgå aftale om bidrag, eller I er uenige om bidragspligten. Kontakt os på familie@homannlaw.dk /33 36 70 44 for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept