Vi sørger for, at dine rettigheder bliver overholdt. Det gælder særligt din ret til:
Når kommunen overvejer at anbringe dit barn, skal der nemlig laves en grundig børnefaglig undersøgelse, en såkaldt §50-undersøgelse.
Du skal parthøres over denne undersøgelse, og det skal vurderes, hvorvidt der f.eks. skal laves en forældrekompetenceundersøgelse, eller om der er behov for støtte i hjemmet.
Som forælder har du også løbende ret til at få aktindsigt i akter, der vedrører din sag, sådan at du hele tiden ved, hvad der sker i sagen.
Hvis kommunen går videre med sagen til børn og unge-udvalget skal de lave en indstilling, hvor de giver en begrundelse for deres vurdering. Det er også et krav, at der skal laves en handleplan for dit barn. Du skal altid partshøres over kommunens indstilling og handleplanen.
Du har også ret til at få lavet en forældrehandleplan, hvis dit barn bliver anbragt. En forældrehandleplan er en plan for, hvilken støtte du kan få, mens dit barn er anbragt. Planen skal være med til at hjælpe dig til at få dit barn hjem igen.
Som forælder til et barn, der risikerer at blive anbragt, har du også mulighed for at få en gratis støtteperson, en såkaldt § 54 støtteperson. En støtteperson kan forberede dig og deltager i møder sammen med dig både før, under og efter en anbringelse og kan også give dig følelsesmæssig støtte i din svære situation. En støtteperson har tavshedspligt og er ikke kommunens "forlængede arm". Vi har et godt samarbejde med flere støttepersoner.
Som advokater med speciale i tvangsfjernelsessager, sørger vi altid for, at dine rettigheder bliver overholdt.
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept