Vilkårene

I forbindelse med en ansøgning om separation eller direkte skilsmisse skal I tage stilling til, om den ene ægtefælle fremover i en periode skal betale ægtefællebidrag til den anden. Hvis begge parter er i arbejde og kan forsørge sig selv, vil det som hovedregel næppe være aktuelt med en ægtefællebidragspligt.

I kan frit aftale, om der skal betales bidrag eller ej, samt bidragspligtens længde og bidragets størrelse. Såfremt I ikke er enige om bidragspligten, vil spørgsmålet blive afgjort af retten. Hvis retten har besluttet, at der i en periode – eller undtagelsesvist uden tidsbegrænsning – skal være pligt til at betale ægtefællebidrag, er det Statsforvaltningen, der fastsætter bidragets størrelse.

Såfremt I har haft fælles bolig i en lejebolig, skal I endvidere i forbindelse med en ansøgning om separation eller direkte skilsmisse tage stilling til, hvem af jer, der skal fortsætte lejemålet. Hvis I ikke kan blive enige om dette, vil spørgsmålet blive afgjort af retten. Overordnet vil retten lægge vægt på, hvem af jer, der har det største behov for at kunne fortsætte lejemålet. Det har også betydning, om denne ægtefælle har økonomisk mulighed for at kunne fortsætte lejemålet.

Hvis det kun er den ene ægtefælle, der ønsker skilsmisse, kan skilsmisse bevilliges efter 6 måneders separation. Skilsmisse efter separation sker ikke automatisk, så du skal indgive ny anmodning til Statsforvaltningen og betale nyt gebyr for behandlingen af skilsmissesagen. Såfremt I ikke er enige om skilsmissen, skal sagen afgøres af retten. Processen vil derfor tage længere tid, men sagen er en ren formalitet i retten. Der skal dog afholdes et retsmøde. Såfremt du opfylder betingelserne for fri proces, vil staten betale din advokat.

Skilsmisse uden forudgående separation kan også besluttes af retten (efter forudgående behandling i Statsforvaltningen) hvis der foreligger en såkaldt skilsmissegrund. De vigtigste direkte skilsmissegrunde er: