At have forældremyndigheden over et barn betyder, at man har pligt til at drage omsorg for barnet, og at man kan træffe beslutning om barnets personlige forhold. Som udgangspunkt har alle forældre fælles forældremyndighed over deres barn, også ugifte forældre.
Med fælles forældremyndighed skal I kunne blive enige om væsentlige beslutninger, der vedrører jeres barn. I skal for eksempel være enige om følgende beslutninger:
Hvis en af jer ønsker at have forældremyndigheden alene, skal I altid først til et møde i Familieretshuset. Familieretshuset kan dog ikke træffe endelig afgørelse om forældremyndigheden. Sagen fortsætter derfor i retten, hvis I ikke kan blive enige og én af jer ønsker rettens afgørelse.
Vi kan hjælpe dig når sagen behandles i Familieretshuset. Nogle mener, at det er konfliktoptrappende at have en advokat med til mødet i Familieretshuset, og foretrækker derfor at møde alene, eller med en bisidder. Tag gerne en snak med os først, så vi kan ”klæde dig på” til mødet.
Det er vores erfaring, at det kan være en god hjælp at have advokaten med til mødet, da det kan være svært selv at beholde overblikket, når meget står på spil. Som advokater med erfaring fra mange andre sager kan vi komme med relevante forslag til løsning af sagen.
Bliver forældremyndighedssagen indbragt for retten, kan vi møde som din advokat både i byretten og landsretten, idet vi begge har møderet for landsretten.
Det kan være, at du opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces til retssagen. Det betyder, at staten betaler din advokat. Du vælger selv, hvilken advokat som skal repræsentere dig. Vi kan vejlede dig om fri proces.
Retten træffer afgørelse ud fra, hvad som er bedst for barnet. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Generelt gælder, at der skal meget til, for at retten ophæver den fælles forældremyndighed. Men i nogle tilfælde, for eksempel hvor samarbejdet over længere tid har været rigtig svært, kan det føre til, at den ene forælder skal have forældremyndigheden alene. Ophævelse af den fælles forældremyndighed kan også være aktuelt hvis der er oplysninger om belastende forhold hos den ene forælder (f.eks. vold eller misbrug af alkohol eller stoffer), eller ved manglende kontakt med og interesse for barnet.
Hvis der er et akut behov for det, kan Familieretshuset træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl. Den endelige afgørelse om forældremyndighed og bopæl kan kun træffes af retten.
Kontakt os på familie@homannlaw.dk / 33 36 70 44 for en snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig, hvis situationen er akut.
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept